Fra liberalisme til radikalisme – Københavns liberale Vælgerforening 1883-1908

Er du også en bogorm i vores lille radikale parti, der erstatter lærebøger med debat- og historiebøger? Så læn dig tilbage. Her kommer næste skud på stammen i den radikale reol.

Vi har tidligere været forbi stiftelsen af Radikal Ungdom med Tage Kaarsted og stiftelsen af Radikale Venstres landsorganisation med Erik Rasmussen og Roar Skovmand. Ligeledes har vi set på historien om den radikale vælgerforening gennem hundrede år i Kolding.

Denne måneds bog går tilbage til tiden før Ove Rode reporterede om svindleren Albertis afgang og P. Munch gjorde studier af den franske radikalisme. Månedens bog er skrevet af Helge Larsen og hedder slet og ret ”Fra liberalisme til radikalisme”.

Historien om vores parti starter ofte med bruddet fra J.C. Christensens Venstre ved systemskiftet i starten af 1900-tallet, men i København var der langt tidligere allerede gang i lignende bevægelser.

Octavius Hansen og Christopher Hage gik nemlig i opposition i Højre mod Estrup og ville tage initiativ til den liberale vælgerforening. Det sker først i Frederiksberg med støtte fra tre bevægelser fremskridtsforeningen (Hage, Oct. Hansen), moderate venstre (F. Bojsen, S. Høgsbro) og radikale (Hørup, Berg). Samtidig med stiftelsen opsiger Berg, der udgiver Morgenbladet samarbejdet med dets redaktør Hørup og Brandes, da brandvianismen ikke er populær blandt de grundtviganske og avisen er blevet "misbrugt" til kritik af Grundtvig i anledning af hans 100 års fødselsdag. 1884 stiftes i Politiken i stedet.

Bogen vidner om de mange grupperinger mod Estrup, der på det tidspunkt var statsminister udpeget af kongen. Det er en tilspidset periode og under et arrangement for denne opposition af forskellige grupperinger fortælles der blandt andet følgende anekdote: Under en lukket middag efterfølgende udfordre en hr. Pingel, som er Georg Brandes' væbner, Holger Drachmann til duel fulgt af skældsord som usling og skrubtudse. Duelen droppes dog heldigvis.

En tydelig opdeling i Venstre-grupperingerne er i perioden omkring 1884, hvor Berg skaber det danske venstre sammen med F. Bojsen. Mens Hørup danner Folketingets Venstre der af modstandere betegnes Europæerne. Radikale Venstre må i dag siges at pege på sidste gruppe, men Københavns liberale vælgerforening støttede begge grupper og havde derudover et selvstændigt fokus på sociale reformer.

Bogen vidner om de mange stridigheder i mellem grupperingerne og den indsats Christopher Hage, Octavius Hansen, Jacob Marstrand og Herman Trier gjorde for at mobilisere en liberal modstand til Estrup. Det var i forlængelse af denne gruppering at de unge radikale, Oskar Johansen, Ove Rode og P. Munch, indleder arbejdet til stiftelsen af Radikale Venstre, men det var i lige så høj grad af provokation fra vælgerforenings arbejde med at få samlet enighed mellem Venstre forening at den radikale fløj tog fat.

Udover det historiske forløb for partiets dannelse får vi indblik i kvindernes, og de liberales, indsats for ligestilling. Vi hører om studentersamfundets indsats for oplysning af menig mand. Og endelig hører vi om andre interessante grupperinger så som den liberale sangforening med formålet "ad sangens vej at virke for de demokratiske ideers udbredelse blandt de liberale vælgerforeningers medlemmer".

Bogen hedder ”Fra liberalisme til radikalisme – Københavns liberale Vælgerforening 1883-1908” og den er skrevet af Helge Larsen. Jeg lånte den på hovedbiblioteket i København, hvor jeg også lånte andre spændende bøger. Blandt andet om Danmarks neutralitetspolitik og P. Munchs erindringer 1. bind (ud af 8! - Manden var historiker).

Mere om det i de kommende bøger på reolen.