Brud – Radikale værdier i en forandret tid

Det er sommer og tid til at gå på udflugt i Radikal Ungdoms kælder.

I blandt støv og valgkampsrod står det gamle, halvglemte bibliotek stadig stift og stolt gemt væk i det mindste af de to opholdslokaler på sekretariatet.

På reolen gemmer sig meget guld. Heriblandt Radikal Ungdoms gamle medlemsblade, der har skiftet navn ikke nært så ofte som formandsskaber og kommunikationsansvarlige. I bladene kan man blandt andet læse om Simon Emil Ammitzbølls tid som RUC-studerende, børnehavemedarbejder og landsformand. Man kan læse om Margrethe Vestager, der allerede i 90’erne, som minister drømte om en fjern fremtid som EU-kommissær.

Udover foreningens historie fortalt i medlemsblande, er der også en flot samling af bøger, der dækker alt fra radikal historie til radikale temaer. Der er alt fra det forventede tankestof fra Jelved og Sareen til skræmmende store mængder udgivelser af Henrik Dahl.

Denne måneds anbefaling falder på Gyldendal-udgivelsen ”Brud – Radikale værdier i en forandret tid”. I et manifest på 125 sider gennemgås datidens aktuelle emner, der er værd at finde frem i en tid, hvor vi skal gentænke vores radikale projekt i lyset af det politiske landskab og de sår vi stadig slikker fra valgkampen. Mange af de ting, der bliver taget op, det sprog, der bliver brugt, minder om den ånd, der synes at savnes hos de radikale i nutidens debat.

”Hvad end grunden kan være, så er det de folkevalgtes opgave at anvise bedre løsninger i form af forandringer. Den proces er vanskelig, fordi tryghed medfører konservatisme: Vi ved, hvad vi har, men vi ved ikke, hvad vi får.” Sådan skriver Margrethe Vestager og Marianne Jelved blandt andet i første afsnit: Myndighed og Fællesskab.

Dét er netop det, som disse to politiske mastodonter er kendt for: Forandringer. Hele bogens tema er båret af det Radikale Venstres vigtigste opgave: Et brud med samtidens dogmer.

Bogen er en parring af gamle politikere i mellem 50 og 60 år, der har skabt store dele af datidens Danmark og unge ambitiøse, spirer omkring de 20 og 30 år, der fylder bogens kapitler med håb og visioner.

I afsnittene møder vi de følgende uddrag.

Om Uddannelse og Kultur skriver Ole Vig Jensen og Morten Helveg Petersen: ”Dermed understreges også det fælles udgangspunkt for forskning og uddannelse, nemlig at det ikke primært drejer sig om, hvad der synes at have størst nytteværdi her og nu. Uddannelsernes og forskningens veje er uransagelige. Parallellerne til kunst og kultur er således slående.”

Derefter kommer der et afsnit om En Ny Omverden. Her reflekterer Lars Kaspersen og Niels Helveg Petersen over den aktuelle situation i Danmark og EU efter Maastricht. Ligeledes forholder de sig til forholdet mellem NATO og FN.

I diskussionen om Vækst, Velfærd og Arbejde slår Anita Bay Mogensen og Aase Olesen fast, at vækst er et middel og ikke et mål. At vi med velfærdssamfundet har skabt gode rammer, som ikke må blive en osteklokke, der omslutter os, så vi glemmer vores omverden: ”Der kan ikke sættes lighedstegn mellem økonomisk vækst og velfærdssamfundets bevarelse.”

Elsebeth Gerner og Ebbe Lundgaard tager Miljø og Udvikling op med fokus på samspillet mellem de to politikker. De slår fast, at miljøpolitikken kom først på dagsordenen sent i Danmarks politiske historie: ”Om end Viggo Hørup for over 100 år siden bemærkede, at politik også handler om dårlig luft og skident vand, så har der heller ikke i det Radikale Venstre været politisk tradition for at forholde sig til naturen som meget mere end omgivelser og forudsætning for produktion.”

Den teknologiske udvikling og etik fylder i overvejelserne fra Klaus Frandsen og Hans Peter Jensen i afsnittet om Teknologi og Etik. Her slår de blandt andet fast: ”Man kan sige, at ingeniørens etiske ansvar retter sig mod tre væsentlige mål nemlig hensynet til menneskets og samfundets velbefindende, hensynet til naturen og hensynet til arbejdspladsens langsigtede økonomiske succes.”

Bogen – Eller det radikale manifest i hundredeåret for partiets skabelse – rundes af med en refleksion om folkestyret; Politikerne, partierne, embedsmændene og borgernes betydning. Et bidrag fra Jens Bilgrav-Nielsen og Birgitte Haahr.

Der gemmer sig mange store tanker og mange vigtige temaer i den lille hvide bog med det karakteristiske grønne kryds, der er en blandt mange i den lille radikale bogreol.

Mangler du noget til læsningen så kom forbi og lån den af Radikal Ungdoms sekretariat. Den kan varmt anbefales, hvis du går og savner de store tanker for vores lille parti i en tid, hvor visionerne og projektet skal gentænkes.