Tilbage til rødderne - Om radikale værdier
- christopherroehlan
- 1. mar. 2016
- 2 min læsning
Med jævne mellemrum har vi brug for at gentænke det radikale projekt.
For nogen betyder det, at de starter et helt nyt parti, men det behøves slet ikke at tages så vidt for at kigge ind af, ryste posen og blive klogere.
Vi har tradition for at bruge mange af vores gode stemmer og ca. for hvert årti, gerne oftere, går radikale tænkere sammen og udgiver en bog med tidens tanker.
Blev man medlem af den Radikale Bevægelse i 00'erne, er der en stor sandsynlighed for at man er bekendt med denne bog:
Tilbage til rødderne – Om radikale værdier.
I bogen møder man både flere tidligere og nuværende aktuelle kræfter og folketingsmedlemmer.
Den er udgivet, mens Andreas Steenberg var formand for Radikal Ungdom. Han har endda æren af at lukke antologien af.
Det var en tid med megen frustration efter et helt årti med regeringsmagten til Anders Fogh og Lars Løkke, der havde fungeret som marionetdukker for Dansk Folkeparti og den indvandrefjendske debat.
Bogen byder dog også på håb og gode indspark.
Daværende politiske leder, Margrethe Vestager under temaet: En verden af ret, ikke af magt.
Daværende folketingssuppleant for Radikale Venstre, Merete Riisager omkring tillid. Daværende medlem af borgerrepræsentationen i København, Manu Sareen om integration.
Og andre klassikere: Sofie Carsten Nielsen, Johannes Lebech, Martin Lidegaard, Camilla Hersom, Christian Friis Bach og Marianne Jelved. Alle byder de ind på de politiske temaer med de politiske tanker, som de går rundt og roder med.
Af Jyllandsposten fik bogen en ringe modtagelse – Men så igen – Det er Jyllandsposten og i vores bevægelse er det altid sundt at lade sig inspirere af de erfarne kræfter, der deler ud af deres tanker.
Bogen er let læst med sine 109 sider. Kapitlerne i antologien er ikke mere end et par sider lange. Det er så vidt vides den seneste i rækken af Radikale værdidebatbøger, der samler op på vores mange politiske tænkere. Men rygtet går, at der i baglandet hos Radikale Venstres oplysningsforum brygges på nye bøger med radikale indspark i øjeblikket.
Bogen kan lånes på biblioteket:
Ligesom der muligvis endnu gemmer sig eksemplarer i Radikal Ungdoms bibliotek på B15 hør Sissel på RU@radikalungdom.dk og hos Radikale Venstre på radikale@radikale.dk
Commentaires